Div. korte nyheder m.m.

Ved opdatering Nr. 1 for Julen 2014-2015

01-12-2014
Jul og nytår 2014-2015:
Ja, og hermed skriver vi minsandten mandag den 1. december 2014, kl. 9:26:49, hvor jeg netop har opdateret min hjemmeside her for julen 2014-2015, hvor jeg i vanlig stil har indsat min ønskeliste nu for julen 2014-2015 under "Ønskelister" lidt længere nede ude i den ganske skarlagenrøde menubar. Jeg har også opdateret mit forsidedesign m.m. til netop denne jul med tilvalg af både baggrund med istapper, dalende sne, stjernespor efter musemarkøren og ikke mindst et kalenderlys + naturligvis valget af en ny julemelodi: "We Wish You A Merry Christmas" med klokkespil, som butikskæden OBS, for mig, totalt "ødelagde" ved at bruge den i en reklame ved at lave den sidste del af teksten om, fra "We Wish You A Merry Christmas And A Happy New Year" til "Glædelig Jul Til Alle Og Velkommen I OBS", som jeg nu på livstid vil forbinde den melodi med. Men det er jo på den anden side også det, der er den helt grundlæggende mening med en reklame - at lave noget, der fænger og folk ka' huske fremover, så det ka' man jo ikke fortænke dem i. At de så ikke også fik en handel ud af det fra min side dengang for omkring et helt årti tilbage +/-, er jo en helt anden historie, jeg ikke ska' trætte dig med at komme yderligere ind på lige nu, men blot afsluttende nøjes med at ønske alle jer besøgende på denne ædle hjemmeside, en rigtig glædelig jul og bestemt ikke mindst naturligvis også et lige så godt og forhåbentlig yderst lykkebringende nytår 2014-2015 om nu allerede en lille bitte måneds tid fra nu.
04-03-2015
Foråret 2015:
Og hermed har jeg fået betalt for min hjemmeside for det næste kvartal frem til starten af juni måned 2015. Og jeg har nu også opdateret min hjemmesides udseende her til det netop påbegyndte forår 2015 immervæk rent kalendermæssigt. Hva' denne opdatering angår, har jeg hhv. givet menubaren ude til venstre, farven: "Viking". Og da jeg jo fylder 42 år her om blot et par dage, altså her på fredag den 6. marts 2015 - der til jeres orientering i øvrigt bl. a. er den samme dag, hvor ham den italienske arkitekt, billedhugger og kunstmaler Michelangelo, ville være blevet 540 år gammel, hvorved jeg altså er præcis 498 år yngre end ham - har jeg valgt nogle dannebrogsflag som baggrund. Dernæst har jeg valgt/genbrugt min klassisk hjemmedesignede forårsforside: "Bugges forside (Forår)". Så har forsideteksten fået en helt traditionel "Blå" farve og endeligt til sidst har jeg nærmest sædvanen tro her i marts/forårsopdateringen, valgt velkomstmusikken: "Sjov" i anledning af netop min årlige fødselsdag her i marts måned. Nu mangler jeg "bare" i dag og i de kommende dage, at få opdateret og tilrettet min nu seriøst voluminøse tredelte forsidetekst i "Indledningen", "Velkomsten" og "Afslutningen". Men så vil jeg også gøre den så opdateret, at jeg ikke vil skrive videre i den mere, da det ellers bliver alt for omfattende at gennemgå fremadrettet og en tidsmæssig klods om benet, som betyder, at jeg ikke får nosset mig sammen til/orker at gå i gang med mine kvartalsvise opdateringer af sitet her. Jeg ved ikke hvor meget forsideteksten fylder rent sideantalsmæssigt både nu og/eller når jeg har lavet den uigenkaldeligt sidste tilrettende opdatering og både hver enkelt af de 3 dele og det hele samlet. Men det er noget, jeg efterfølgende vil finde ud af, ved simpelt hen at copypaste det hele til formentligt hele 4 Word-dokumenter = 1 for hver af de 3 dele + det hele samlet og så ka' denne kopi/disse kopier og også gøre det ud for en sikkerhedsbackup på min egen computer i tilfælde af, at jeg evt. fremadrettet - gud forbyde det - sku' være så dum at nedlægge min hjemmeside her. Men det betyder så også, at al tekst i relation til div. kommende opdateringer, fremadrettet vil være at finde på denne sider med "Seneste nyt". Der er det lidt mere overskueligt at finde rundt i frem for i min gedigne "never ending story" af en forside tekst. Så ved næste opdatering vil jeg - i det omfang, jeg naturligvis måtte huske det til den tid - oplyse om minimum hvor mange sider forsideteksten alt i alt m.m. nu måtte rende op i/svare til rent sideantalsmæssigt. Og det vil nok også gælde for de ævrige hovedtekster, såsom min fødsels- og livshistorie indtil nu m.m., jeg nok også vil til ta' en copypastende backup af, til min computer lidt senere, når nu jeg alligevel er i gang, så dette heller ikke går tabt ved en evt. nedlæggelse af min hjemmeside, jeg dog p.t. absolut ikke har nogen planer om, og som derefter evt. ka' genindsættes på en ny hjemmeside. Men foreløbigt vil jeg lige - som lovet - gå i gang med at lave den uigenkaldeligt allersidste opdatering af min forsidetekst. Og så vender jeg tilbage med en ny tekst her på siden om en 3 måneders tid formentligt primo juni 2015, når det forhåbentligt er blevet en hel del varmere og ikke mindst en igangværende totalrenovation af mit badeværelse, der p.t. blot er et helt tomt rum uden hverken dør, dørkarme, fliser, klinker og inventar og hhv. 13 huller i gulvet og 3 i loftet til div. til- og afløb m.m. og ventilation og div. afsikrede elledninger og stik m.m. hængende og dingle + div. riller i væggene til tilløbende rør til hhv. koldt og varmt vand m.m. Så jeg må p.t. klare mig med et løst opstillet campingtoilet, der kommer en gut og tømmer/udskifter med et tomt 2 gange om ugen hhv. hver fredag og mandag. Og så må jeg hente vand ude i opgangen fra nogle interimistisk opstillede vandhaner ude i opgangen og vaske hænder m.m. fra nogle opstillede toiletvogne - eller "sanitetsvogne" - som de vist bliver kaldt, med toilet, håndvask- og badefaciliteter i - vi/jeg har fået udleveret nøgler til. Så jeg klare mig med en kende besværet livsførelse end normalt og ser frem til, at renoveringen af mit/hele ejendommens badeværelser, bliver afsluttet formentligt her omkring månedsskiftet marts/april 2015, efter det her hos mig har stået på lige siden Kyndelmisse 2015, helt tilbage på mandag den 2. februar 2015, kl. 11:51:19, hvor en mørklødet, men dansktalende elektriker kom og gaflede/afmonterede badeværelseslampen. Jeg fik dog tilbudt både at beholde lampen og pæren, der endnu ikke var sprunget, til evt. brug et andet sted for begge deles vedkommende, inden han ellers ville kyle begge dele i en container. Og jeg valgte så at beholde den traditionelle ennergisparepære (ikke LED), af typen "Tornado" på 20 watt fra hollandske Philips, der nu sidder i en bordlampe - et arvestykke fra min salige mormor - hvor pæren alligevel var sprunget. I øvrigt kom der i går en gut med 2 gulvafløb til de store huller i gulvet, han smed løst i hullerne og lovede at komme forbi næste dag, altså i dag, og endeligt montere. Men det har han i kampens hede øjensynligt ikke kunne finde tid til inden arbedstids ophør, kl. 16:00, for p.t. en lille halvanden times tid siden, så jeg ser frem til, at enten han selv eller en af hans kolleger kommer forbi i moregen eller en af de andre dage. Hovedsagen er, at det bliver lavet på et eller andet tidspunkt, men ikke nødvendigvis hvornår. Så hvis bare badeværelset bliver færdig i rimelighed indenfor nogenlunde aftalt tid, så er jeg tilfreds. Jeg har i øvrigt knaldet nogle billeder undervejs af forløbet og vil også gøre det fremadrettet til det hele er færdigt immervæk i mit badeværelse og det er lige til at ta' i brug af undertegnede. Og alle disse både nuværende og kommende billeder både almindelige enkeltbilleder og panoramabilleder, er noget, jeg senere vil sætte ind her på sitet i et samlet fotoalbum over min altså p.t. endnu nok så igangværende renovation af mit badeværelse. Men inden det nu når at gå helt hen og blive alt for meget primetime, her om blot en lille times tid, klokken ½7 om aftenen med 18:30'eren på DR1, må jeg jo hellere se at få afsluttet denne svada og påbegyndt min allersidste og afsluttende opdaterende tilretning af samfulde 3 dele af min forsidetekst m.m. over de næste dage og evt. hele uger m.m. Og så vender jeg tilbage med meget mere nyt der primo juni måned 2015 i forbindelse med næste opdatering som sagt - den for sommeren 2015 - som dermed bliver den allerførste efter hhv. færdiggørelsen af både min fulde forsidetekst og ikke mindst mit badeværelse, hvor jeg nok også vil oprette førbenævnte fotoalbum, jeg i øvrigt nok også vil smide ud på min FB-profil alias Facebookprofil. Og indtil da, vil jeg bare sige: "Hej så længe!!"
04-10-2015
Min mors relativt pludselige død ultimo september 2015:
Til minde om min mor Esther Bugge, der døde i en alder af 81 år eller små 81½ år, for at være mere præcist, tilbage på tirsdag den 22. september 2015, kl. 9:40, og siden hen blev begravet her retur på onsdag den 30. september 2015, har jeg lagt et par YouTube-link ud, nede i videosektionen: Den ene er Danser med Drenges klassikere i så henseende, nemlig: "Er Der Nogen I Himlen". Den anden er et nummer jeg hørte på musiktjenesten Spotify blot dagen efter min mors begravelse, nemlig 90'er-hittet med Jimmy Sommerville: "Comment Te Dire Adieu", der ifølge Google Translate sku' betyde: "Hvordan Man Siger Farvel" på fransk, og det ka' jo være svært, når man nærmest fra den ene dag til den anden, bliver forældreløs og holder op med at være søn i en alder af lige godt 42½ år, hvor jeg også syn's lige netop det nummer var ganske passende i denne her nok så sørgelige forbindelse. Helt oprindeligt var min plan dog den, at jeg over noget tid ville ha' interviewet min mor om hendes liv, og ud fra det skrive hendes livshistorie, jeg så ville lægge her ud på sitet, men alt dette fik overhovedet ikke så meget som i det mindste påbegyndt mens tid var, og nu er det jo selvsagt pænt for sent, så bl. a. derfor har jeg valgt denne alternative løsning med de 2 styx ovennævnte YouTube-link i stedet for.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

27.02 | 15:05

Lyder forfærdeligt :/

---------------------------------------
http://www.kviklantop.com/

...
02.09 | 16:54

Hej Christian, psykiater Kurt Rasmussen indstillede mig til førtidspension i 1996, - hvorfor han ikke, som du skriver gik pension i 1989, men 1999 😊

...
16.01 | 16:58

Din artikel er en klar argument, jeg kan lide din blog! Tak for at lade mig skrive under min hjemmeside!
http://www.burberrybagsaleoutlet.co.uk/
http://www.theb

...
05.12 | 08:08

Choose your favorite beats - Beats By Dre. And you can go to http://www.beatshovedtelefoner-dk.info/ store and

purchase them!

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE